Fodring af højtydende søer og grise anno 2024

Fodring af højtydende søer og grise anno 2024

Dansk genetik har over de seneste år taget et kvantespring i ydelse. Det har været til gavn for udbyttet i form af mange grise pr. årsso, høj daglig tilvækst og høj foderudnyttelse. Bagsiden af medaljen er, at dyrene samtidig er blevet ekstremt følsomme.

Vi kan ikke redde verden alene med et nøje afstemt foder

Vores danske Ferrari genetik betyder, at vi skal være meget præsise med vores fodring af dyrene. Vi optimerer fodret til mindste detalje for at støtte dyrenes performance, og der bruges flere fordyrende tilsætningsstoffer end tidligere. Men et nøje afstemt foder hjælper ikke noget, hvis ikke de basale forhold omkring fodringen i praksis er vinklet af.

De basale forhold omkring fodring skal være på plads

Her nævnes en liste af nogle af de forhold, som man skal være særlig opmærksom på. Lav en gennemgang af nedennævnte punkter. Nogle er lette at gå til, mens andre kræver lidt nærmere undersøgelse:

• Vand nok – det er billigt og altafgørende for dyrene:

  • Tjek vandventilerne løbende.
  • Nogle har vandovervågning eller vandur, så man kan følge vandoptaget dagligt. Det er en rigtig god idé. Det kan i nogle tilfælde give første indikation på evt. sygdom i besætningen.
  • Vådfoder til de diegivende søer: I modsætning til tidligere kan det anbefales at øge vandindholdet. F.eks. til 3 kg vand pr. kg tørfoder i første omgang. Det har i flere besætninger øget mælkeydelsen og søernes sundhed.

• Den rigtige mængde foder:

  • Tørfoder – Tørfoderkasser skal kontrolvejes jævnligt. Det er ikke mindst vigtigt ved de drægtige søer, hvor proteinindholdet er kommet langt ned. For lav tildeling kan resultere i for lidt protein. For meget foder betyder, at søerne gror for meget. Det har meget stor betydning for dyrenes holdbarhed.
  • Vådfoder – drægtige søer. Jo flere fodringer pr. dag jo mere foder får de stærke søer på bekostning af de svage. Så den daglige ration på en enkelt daglig fodring anbefales stadig. Det giver større mulighed for at komme til truget for de svage. Desuden sikrer en høj vandmængde også mere foder til de svage – 4 liter vand pr. kg tørfoder er et passende indhold de fleste steder.

• Får poltene det rigtige foder?

  • Her henvises til tidligere nyhedsbreve (find dem her), hvor vi har lavet anbefalinger. Det er et meget vigtigt punkt i forhold til at sikre såvel holdbarheden af søerne som produktiviteten. Der er en del steder, hvor det kræver ændringer af fodersystemerne. Andre steder har man valgt at tildele tilskudsfoder manuelt i korte perioder af vækstforløbet. Det er ofte små mængder af foder, der er tale om.
  • Det er vigitigt at få lavet en besætningstilpasset plan her – det kan lyde svært, men vi finder normalt altid en god og overkommelig løsning.

• Fasefodring – smågrise:

  • Foderet skal altid tilpasse det, der er foderteknisk muligt i besætningen. Ellers får man ikke en fodring, der støtter grisenes sundhed og produktivitet.
  • Nogle steder skal der kigges på en ændring af fodersystemet, som støtter gode skift mellem faser, for at der kan laves en god og økonomisk fodring.
  • Det er værd at bemærke, at der oftest kan spares mange penge ved at optimere på faseskift i rette tid.

• Fasefodring – slagtesvin på vådfoder:

  • Der er nogle, der bruger forskellige foderblandinger på samme rørstreng, uden at der er tale om restløs fodring. Her skal der kigges på, om det nu også kan lade sig gøre. Det viser sig ofte, at det ender med en uhensigtsmæssig sammenblanding af forskellige foderblandinger.
  • Flere forsøg de seneste år viser, at det ofte ikke kan betale sig med mere end en fase, så længe prisen på protein ligger på normalt niveau, og der ikke er tale om billige restprodukter i fodringen.

• Fasefodring – søer:

  • Bortset fra diegivnings- og drægtighedsfoder er der ikke mange, der anvender fasefodring til søer. Der laves i øjeblikket en del test af fodring med speciel sammensætning i den sidste del af drægtighedsperioden frem til den første uge efter faring. Det kan betyde, at vi fremover kommer til at kigge på muligheden for at udfodre andet foder i den sidste del af perioden i drægtighedsstalden og i den første tid i farestalden. Det skal helt sikkert tages med i overvejelserne ved bygning af nyt staldanlæg til søer.

• Foderkurver:

  • Er de lagt rigtigt ind?
  • Ved søerne skal man være opmærksom på at ”normale” kurver ser anderledes ud i dag end tidligere. Dels pga. ændret genetik. Dels pga. meget lavere proteinindhold i drægtighedsfoder. Søerne i farestalden har desuden nemt ved at gå i stå, hvis de får for meget at æde i den første uge efter faring.
  • Ved slagtesvin skal vi stort set ligge på ædelystfodring.
  • Korrekte fodertider og procentfordeling i vådfoderanlæg er ligeledes vigtige håndtag at justere på for at få optimal foderoptagelse.

• Sundt foder:

  • Det handler blandt andet om en tilpas ren foderlade.
  • Her er de mest oplagte steder at være opmærksom på:
    • Korngraven
    • Fodersiloer
    • Våd- og tørblandere især i toppen og ved tilførselsrør
    • Transportveje
    • Kondensafsugere – filteret skal rengøres jævnligt.
    • Temperatur i fedttanke.
    • Vandtanke – de kan være sande bakteriebomber, hvis de ikke tømmes med mellemurm.

• Sundt korn i siloerne:

  • Her arbejder vi i Nutrimin på flere ejendomme på at få syrebehandlingsanlæg sat op ved indtransporten af korn til siloerne i høst. Hermed kan bakterievækst og toksin-produktion i lagerperioden minimeres. Da det samtidig giver reduceret tørstof tab i lagringsperioden, slås der mindst 2 fluer med et smæk (syrnet korn påvirker også mavetarmsystemet positivt).

• Analyseplan for korn:

  • Der skal laves en plan for proteinanalyser af korn, så vi ved optimering af foder kommer tættest muligt på korrekt proteinindhold. Det betyder, at vi kan optimere tættere på grænsen for dyrenes behov til gavn for pengepung.

Der kan til alle punkt laves konkrete handlingsplaner, som er afpasset den enkelte ejendom.

De basale forhold omkring fodring skal være på plads

Når de nævnte tjekpunker er på plads giver det mening at finjustere foderet og evt. bruge flere tilsætningsstoffer for at forbedre ydelse og styrke sundhed ved dyrene.

Vi kommer helt sikkert til at skulle bruge, tilsætningsstoffer og specielle fodermidler i fremtiden for at sikre en god produktion, men de får aldig den optimale effekt, hvis det basale omkring fodring i stalden ikke er på plads – så er det tæt på spild af penge.

Ring endelig for en snak om fodring til din besætning.