9 hurtige om mælkeydelse hos diegivende søer – tjekliste!

Danske søer får et stadigt stigende antal levendefødte grise, på trods af at der i avlsarbejdet nu er lagt mere vægt  på pasningsevnen, herunder mælkeydelse. Vores søer er vedvarende og i højere grad end nogensinde udfordret på deres mælkeydelse. Store kuld og for få ”ventiler” gør arbejdet i farestalden til en udfordring.

Hvad skal man være opmærksom på, når mælkeydelsen hos søer kunne være bedre?

  1. Toksiner, gærceller og enterobakterier

    • Selv små mængder af toksiner som DON (Deoxynivalenol) kan påvirke foderets smag og reducere søernes foderindtag.
    • Tilstedeværelsen af gærceller i foderet kan reducere næringsstoffernes optagelse og forringe foderets smag.

  2. Fibre

    • Fibre forbedrer væskeoptagelsen og holder søernes fordøjelsessystem aktivt.
    • Fibre øger produktionen af MCFAs (mellemkædede fedtsyrer) i mavetarmkanalen, hvilket giver diegivende søer en hurtig og effektiv energikilde, som er essentiel for mælkeproduktionen.

  3. Yverudvikling

    • Yverudvikling hos specielt gylte hæmmes ved en utilstrækkelig aminosyreforsyning.
    • Behovet for fordøjeligt lysin er 21 gram pr dag fra dag 108 i drægtighedsperioden (læs sidste uges nyhedsbrev her for mere info om dette emne).

  4. Huldstyring

    • Søerne bør have en rygspæktykkelse på maksimalt 17 mm ved indgangen til farestalden. Fede søer har en lavere foderoptagelse og får yveret dårligere stimuleret, især i den første uge af diegivningen.
    • Søer med under 13 mm rygspæk har ikke nok kropsdepoter at trække på, hvilket går ud over mælkeydelsen.

  5. Fodertildeling

    • Juster foderkassen dagligt. Især efter dag 10 i diegivningsperioden stiger ernæringsbehovet. Tilstrækkeligt korrekt sammensat foder sikrer, at soen når sin maksimale mælkeydelse ved dag 18-20.
    • Overfodring kan få soen til at stoppe mælkeproduktionen midlertidigt, hvilket medfører at topydelsen udebliver.

  6. Vandtildeling

  7. Raskmelding af so

    • Raskmeld soen inden for de første 24 timer efter faring. Alternativt skal hun have hjælp.
      • Gennemfør morgenrunden omhyggeligt.
      • Tag dig tiden.
      • Alle søer skal op og stå.
    • Diegivningen bliver kun optimal hvis vores søer er godt i gang indenfor de første 48 timer. Vi skal være dygtige til at træffe beslutningerne om eventuel behandling af soen eller tiltag for kuldet. Det skal vi altid være, men især de første 2 døgn efter faring. Det er helt afgørende, at soen får hjælp, hvis hun er syg.

  8. Farebøjler

    • Soen giver mælk cirka 30 gange i døgnet. Men mælkebaren er kun åben 15 sekunder pr. gang. Juster farebøjlerne ud i god tid. Vi skal sikre nem adgang til yveret for alle pattegrisene. Hellere før end siden.
    • Husk også at åbne bøjlerne senere i diegivningsperioden. Vidt åbent. Når grisene vokser, er der behov for mere plads. Det er især den vigtige efterstimulering af yveret nogle af grisene springer over ved manglende plads.

  9. Flytning af grise

    • Flytning af grise senere end 3 døgn efter fødslen skaber uro i kuldet på grund af ændret rangorden.
    • Lav en omhyggelig kuldudjævning tidligt og undgå senere flytninger. Sene flytninger giver vægttab på 300-900 gram ved fravænning.

Brug denne oversigt som en tjekliste for de 9 vigtigste punkter på området.
Slå på tråden hvis du har brug for sparring.

Udgivet d. 4. oktober 2024 af

Oleksandr Vasyuta
Oleksandr Vasyuta
Salgskonsulent, Eksport